Ilse JohannesenIlse Johannesen

Ilse Johannesen startede i 1996 Den Gyldne Sol, og har  i over 19 år arbejdet som behandler og underviser indenfor selvudvikling, åndelig kontakt og arbejdet med energi.
Det er i særdeleshed indenfor kanalisering, clairvoyance, sjælsterapi og Ny Tids Healing og Sjæls rejser. Den mangeårige og brede erfaring samt store indlevelse og åndelige kontakt gør, at enhver føler sig varmt mødt ved en session. Ilse har mange faste kunder og engagmenter i sin undervisning og henviser derfor også til sine dygtige kollegaer og også elever som hun selv har uddannet og kan stå indefor - se herunder.

Ilse har både individuelle sessioner, er underviser og uddannelsesleder, skribent og foredragsholder.
I 2004 stiftede Ilse Kanaliseringsskolen med professionelle uddannelser indenfor kanalisering og clairvoyance. Alt sammen områder som er en "naturlig" del af det at være menneske.

Skolens formål er bla. at afmystifisere dette - at få himlen ned på jorden - og at få så mange som muligt til at erfare, at dette er noget som alle kan forholde sig til og bruge på mange forskellige måder. Alle kan igennem enkle redskaber, kyndig vejledning og træning lære at få kontakt med disse sider af sig selv og dermed også kan skabe grobund for et mere helt og harmonisk liv, både privat og evt. også professionelt.

Oprindelig er Ilse Johannesen uddannet som markedsøkonom og har bl.a arbejdet med dette fag i en 2-årige periode i Tanzania og på Borgens Bogklub.

Ilse har igennem hele sit liv arbejdet med personlig og åndelig udvikling, og har taget en lang række uddannelser, kurser og selvudviklingsforløb indenfor psykologi og spirituelle områder.
Ilse Johannesen startede Spiritweb.dk og har år 2000 drevet denne spirituelle portal med aktuelle kanaliseringer og emner indefor spiritualitet. Websiden har p.t. ca 158.000 besøgende årligt og over 1.55 mill hits om året.

Den sidste nye uddannelse som er udviklet under Ilse, er uddannelsen OmniSoulTheraphy som tilbyder en meget stærk holitsik og varig forandring igennem sjælens virke i den enkelte. Læs mere her under Omniterapeutuddannelsen http://dengyldnesol.dk/undervisning/omniuddannelse/

Ulrika

Johanna Ulrikka Shanti Åberg

Jeg har altid haft en stærk kontakt til den åndelige verden, og har fået råd, hjælp og støtte gennem min intuition og kontakten til de guider der altid har været omkring mig.

Den kontakt har skiftet form og karakter gennem årens løb men altid vejledt mig gennem livets kringlede veje. I dag har jeg et nært og tæt samarbejde med mine åndelige hjælpere.
Uden ånder ingen shaman som man siger.

Jeg tror på at alt er besjælet. At stenen, træet, stjernerne, selve jorden, alt har en sjæl. Det er også en tro på at vi alle sammen er forbundne. At vi er brødre og søstre og at det vi gør mod jorden, dyrene, planterne og menneskene gør vi samtidigt mod os selv. Og omvendt, på godt og ondt. som foroven så forneden, eller som indeni - så udenpå.

Mit ønske med mit arbejde er at støtte det der er sandt for den enkelte så at han/hun kan gøre det de er her for at gøre og på den måde der bedst gavner den. Som at turde udleve sin inderste drøm, det som får hele livet til at blomstre og udfolde sig og som tager en med på eventyr. Eller måske "bare" det at turde være mere autentisk og nærværende i livet og kunne sige ja og nej til det der føles rigtigt og forkert.

Jeg har arbejdet med klienter siden 1996 da jeg blev diplomeret massør fra Axelssons Institut i Stockholm. Efter det er jeg også blevet uddannet keramisk kunsthåndværker på Glas og Keramikskolen på Bornholm.

Sideløbende har jeg taget diverse kurser og uddannelser i kanalisering, lyd - og stemmehealing, Ny tids healing og Sjælsrejser, akupressur, hestemassage, og her sidst uddannelsen til klangmassør på Nordlys centret.

Maria RøsselMaria Røssel

Maria Røssel har mange års erfaring i selvindsigt og selvudvikling både indenfor psykologiske og spirituelle områder.

Uddannelserne i Clairvoyance og Kanalisering er også fra Den Gyldne Sol, hvorfor alt arbejde fra Maria forgår i samme rummelige energi og kærlige indsigt.
Maria er meget velligt og anbefalet af klienter og andre i Den Gyldne Sol som hun har mødt både under sine uddannelser såvel som i sine sessioner.

Hun siger selv; Mit største ønske og intention med det spirituelle arbejde er:
- at vise mennesker, at de er elsket, respekteret og aldrig alene.
- at synliggøre det potentiale, de evner og muligheder der altid er tilstede
- at hjælpe med at forløse det der kan stå i vejen for at udleve dette potentiale og inderste ønske

At opdage ens egen sjæl og mærke tilstedeværelsen af guddommelige energier, kan have fantastisk stor og transformerende effekt på vores liv, og de udfordringer vi alle møder. Jeg er din samarbejdspartner i dette møde og jeg ønsker at du får en dyb, tryg og smuk oplevelse i mødet med din egen sjæl og det guddommelige.

Jeg arbejder med klarsyn, kanalisering og healing, og i mine sessioner vil alle tre ofte blive brugt. Redskaberne sammensættes ud fra min intuitive fornemmelse for hvad du har brug for og efter samtale med dig

Jeg glæder mig til at møde dig.